Menu

Forberedelse til Prøve i Dansk 3

Start
tirsdag 4. marts
Pris
kr. 5.765
Lektioner
60
Start 04.03.2025
Periode 04.03.2025 til 05.06.2025
Lektioner 60
Hold nr.: 02113-25
Underviser cand.scient.pol. Oscar Otto Sanz
 
Sted Borgergade 12, 1. Sal
Lokale 122
Tid tir 16.30 - 18.35
tor 16.30 - 18.35
Pris kr. 5.765
Tid tir 16.30 - 18.35
tor 16.30 - 18.35

Forbered dig til Prøve i Dansk 3

Skal du op til Prøve i Dansk 3? Så er det en god idé at forberede dig.

På vores prøveforberedende hold træner vi dig i at gå til Prøve i Dansk 3.
Vi hjælper dig med at udvikle dit dansk, så det bliver korrekt, nuanceret og komplekst, både mundtligt og skriftligt.

Hvad lærer du på kurset?


  • Du får et bredt kendskab til strukturen af den skriftlige og mundtlige del af Prøve i Dansk 3

  • Du får de rette færdigheder i læsning, skrivning og mundtlige præsentationer på prøveniveauet

  • Du får øvelse i at udtrykke dine egne synspunkter og holdninger om samfundsaktuelle emner

  • Du får øvelse i at opbygge en argumenterende tekst

  • Du lærer at lægge en god eksamensstrategi



Undervisningsmateriale
Vi bruger onlinematerialer, der er udviklet specielt til forberedelse af Prøve i Dansk 3, samt tidligere prøver og mundtlige oplæg.
Derudover bruger vi bogen At skrive. Du kan låne bogen i klassen og så aflevere den igen efter kurset, eller du kan købe den her:https://praxis.dk/danskuddannelser/dansk-som-andetsprog/produkt/skrive
Du får adgang til vores online læringsmiljø Moodle.

Hvordan foregår undervisningen?
Undervisningen er blended learning, hvor vi i klassen arbejder med mundtlig dansk og sprogrigtighed.
Du skal arbejde meget hjemme med lytteforståelse, læsning og skriftlige øvelser. Du skal også forberede mundtlige præsentationer.
Undervisningen foregår kun på dansk.

Praktiske oplysninger
Kurset er på niveau B2+ på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog. For at deltage på kurset skal du har gennemgået Dansk - højere mellemniveau 1 og 2 (B2) eller tilsvarende.
Der er undervisning i klassen to gange om ugen, i alt 5 undervisningstimer a 45 minutter.
Forberedelsestid: cirka 8 timer om ugen. I løbet af kurset skal du aflevere fire større skriftlige opgaver.
Der er 10-18 kursister på holdet.

Oscar Otto Sanz

Oscar anbefaler:
Hvad er dit yndlingssted i København?
”Om sommeren er der masser af små stille oaser i København, men Kongens Have er ganske unik med sin historie, sin smukke stil - og så ligger den kun et stenkast fra Studieskolen. Om vinteren ligger Davids Fond og Samling op ad Kongens Have. Her kan man komme ind gratis og nyde bl.a. en fantastisk islamisk samling af miniaturemalerier, som jeg aldrig bliver færdig med at beundre.”
 
Har du en dansk kunstner, du vil anbefale?
”Jeg vil altid anbefale H.C. Andersen - ikke kun for hans eventyr, som er verdensberømte, men fordi han står som eksempel for et menneske, der fandt sin vej i livet ved at følge sin indre stemme, hvor svært det end var, og samtidig fik rejst meget i løbet af sit liv. Det ville have været en fornøjelse at have haft en samtale med ham.”
 
Din yndlingspark
”Jeg kan ikke lade være med at fremhæve Fælledparken, som jeg har boet omkring i 25 år. En fælled er jo et stykke græs, hvor alles dyr kan græsse, og sådan er det nok startet, men i dag er den rammen for mange aktiviteter i byen - ikke mindst sportsaktiviteter med to stadioner, mange boldbaner, flere legepladser, DHL-løb osv. Men den har også en sansehave for blinde og mange hyggelige steder at slappe af, fx omkring den smukke sø eller ved Cafe-Pavillonen.”
Vis mereVis mindre

Forberedelse til Prøve i Dansk 3

4. marts - 5. juni

Venteliste