Forberedelse til Prøve i Dansk 3 - online
Start | 17.02.2025 |
Periode | 17.02.2025 til 16.05.2025 |
Lektioner | 60 |
Hold nr.: | 02114-25 |
Underviser |
cand.mag.
Tea Hornbak Stigler |
|
|
Sted | online |
Lokale | Zoom |
Tid |
man 18.55 - 21.00 ons 18.55 - 21.00 |
Pris | kr. 5.765 |
Tid |
man 18.55 - 21.00 ons 18.55 - 21.00 |
Forbered dig til Prøve i Dansk 3
Skal du op til Prøve i Dansk 3? Så er det en god idé at forberede dig.
Kurset er for dig, der har svært ved at komme til almindelig klasseundervisning. Her kan du forberede dig til Prøve i Dansk 3 uden at møde op på skolen. Undervisningen foregår online, så fysisk behøver du ikke være i København.
På vores prøveforberedende hold træner vi dig i at gå til Prøve i Dansk 3.
Vi hjælper dig med at udvikle dit dansk, så det bliver korrekt, nuanceret og komplekst, både mundtligt og skriftligt i forhold til prøven.
Alle skal være på B2-niveau
Det er vigtigt, at alle deltagere på kurset er på B2-niveau, før kurset starter. Derfor skal du tage vores sprogtest, inden du tilmelder dig.
Tag sprogtesten her: https://www.studieskolen.dk/sprogtest (kopier den ind i en browser).
Hvis dit niveau ikke er på B2, forbeholder vi os retten til at afvise dig på kurset. Du kan også kontakte en vejleder på skolen, hvis du har spørgsmål.
Hvad lærer du på kurset?
- Du får et bredt kendskab til strukturen af den skriftlige og mundtlige del af Prøve i Dansk 3
- Du træner færdigheder i læsning, skrivning og mundtlige præsentationer på prøveniveauet
- Du får øvelse i at udtrykke dine egne synspunkter og holdninger om samfundsaktuelle emner
- Du får øvelse i at opbygge en argumenterende tekst
- Du lærer at lægge en god eksamensstrategi
Krav til deltagelse
Kurset er på niveau B2+ på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Du skal derfor sprogligt være på B2-niveau, før du tilmelder dig kurset.
Kurset er altså for dig, der tidligere har modtaget undervisning på Danskuddannelse 3 modul 5 eller på B2-niveau på private kurser. Hvis du ikke opfylder dette, anbefaler vi, at du først tager kurser på Dansk - højere mellemniveau 1 og 2 (B2-niveau).
Undervisningsmateriale udviklet på Studieskolen
Vi bruger onlinematerialer, der er udviklet af Studieskolens egne undervisere specielt til forberedelse af Prøve i Dansk 3.
Hvordan foregår undervisningen?
Du skal arbejde ved computeren med lytteforståelse, læsning og skriftlige øvelser. Der er fælles undervisning online, hvor vi arbejder med mundtlig dansk og samtaleøvelser. Vi træner også udtale og laver lidt grammatik.
Undervisningen foregår kun på dansk.
Praktiske oplysninger
Det er nødvendigt, at du har adgang til en computer med god internetforbindelse og webkamera. Det er også en fordel, hvis du har erfaring med at bruge digitale værktøjer og tilegne dig viden gennem onlineundervisning.
Der er undervisning i klassen to gange om ugen, i alt 5 undervisningstimer a 45 minutter.
Forberedelsestid: cirka 8 timer om ugen. I løbet af kurset skal du aflevere fire større skriftlige opgaver.
Der er 10-18 kursister på holdet.
Prøvegebyret er inkluderet i kursusprisen.
For afmelding til eksamen gælder samme betingelser som for andre (se reglerne under https://www.studieskolen.dk/da/proever/proever-i-dansk/proeve-i-dansk-3-pd3.)