"Et af mine yndlingssteder i nærheden af København er Dragør. I Dragør hersker masser af idyl, og man kommer meget nemt i feriestemning, når man går en tur i den gamle by med de ”skagensagtige” huse eller en tur langs stranden med udsigt til både Sverige og de mange vindmøller i Øresund. Måske er det, fordi jeg er vokset op på Amager, at jeg har fået en idé om, at Astrid Lindgrens berømte figur Pippis far sejler derude i det fjerne - han er nemlig sømand.
Går man en tur langs Sydstranden ved Dragør i sommermånederne, og særligt hvis det er på en lørdag, skal man slå et smut forbi den lille restaurant ”Sylten” og få sig en god brunch, mens man sidder med fødderne i sandet og nyder den uendelige udsigt over havet."
Kan du anbefale en særligt god restaurant i København?
"Min yndlingsrestaurant i København er Restaurant Neni ved siden af Rundetårn. Jeg har aldrig fået bedre mad end på denne restaurant, og omgivelserne er også noget helt for sig selv - faktisk i verdensklasse."
Hvad hvis man gerne vil ud i naturen, fx i skoven?
"Er du til en oplevelse i skoven, så er min yndlingsskov helt klart Rude Skov. Særligt dens mountainbikespor er godt, fordi den natur, man kommer forbi, er så varieret og kuperet. Der er smukke søer, høje udsigtspunkter og kulturhistoriske mindesmærker."