Menu

Maj Howardsen

Vi har spurgt vores undervisere, om de kan anbefale et sted eller en aktivitet i København, Her kan du se, hvad Maj anbefaler.

Har du et yndlingssted i København?
"Den stemning, jeg fornemmer, når jeg bevæger mig gennem byen og kigger på små, hyggelige fortovscafeer, cykler gennem travle lyskryds eller tager en afslappende tur i Kongens Have, er det, jeg elsker allermest ved København.
Det er ved at bruge byen og opleve den, at man lettest lærer det danske sprog. Om det så er ved roligt at bestille wienerbrød hos sit yndlingsbageri og betragte de forbipasserende med en kop kaffe i hånden, eller ved at tilmelde sig det lokale sportshold og lære sproget med høj puls - så er der masser af muligheder i fantastiske København."

Har du et sted eller en aktivitet, du særligt vil anbefale?
"Jeg vil selv anbefale en lækker kanelsnegl med masser af glasur hos en lokal bager og en svømmetur i havnebadene. Det kan gøres året rundt, hvis man altså er frisk på en kold dukkert og en tur i sauna om vinteren."