Ny undersøgelse: Sprogcoaching er en vinder for både lærere og elever

Opsamling på fire år med sprogcoaching på gymnasier landet over

I undersøgelsen, som snart bliver offentliggjort, har vi sendt spørgeskemaer ud til 185 gymnasielærere i hele Danmark, der gennem de sidste fire år har taget et kursus i sprogcoaching hos le:v:el. 40 besvarede skemaet. Vi har også lavet kvalitative interviews med otte sproglærere, der bruger metoden systematisk, og sendt spørgeskemaer ud til deres elever.

Konklusionen: Det virker!

Sprogcoaching handler om at give den, der lærer sprog – altså her gymnasieeleven – større motivation og glæde. Det viser vores undersøgelse også, at langt de fleste elever får. Her dykker vi ned i nogle af de mest spændende ting, målingen viste.

Stor indflydelse på lærernes arbejdsglæde

Et glædeligt resultat er, at metoden også har haft stor indflydelse på lærernes egen motivation – selvom det ikke i sig selv var målet.

Sprogcoaching giver eleven en bedre forståelse af og ejerskab over sin egen læring, og det ændrer også lærerens rolle. Læreren kan inddrage eleverne mere i undervisningen, og læreren bliver mere en facilitator til at finde elevens indre motivation end en, der står med hele ansvaret for læringen selv. Det fjerner noget af trykket fra mange læreres skuldre.

Som en lærer udtaler det:

”Det er langt rarere, langt mere spændende at komme ind i et læringsrum, hvor eleverne er motiverede, fordi de selv skal tage ansvar. Jeg skal ikke opfinde en hel masse og hoppe og danse. Jeg kan smide den tilbage til dem ved nogle opsamlinger undervejs, minde dem om: hvad er det egentlig, der sker nu? Hvor er det, I vil hen, og kan I mærke, I rykker? Og hvis I ikke gør: hvad er det så, der er årsag til det? Så det ikke er mig, der er årsag til det – det giver altså arbejdsglæde!”
-    Charlotte, Allerød gymnasium

I vores undersøgelse spurgte vi lærerne, hvor enige de var i følgende udsagn: ”Med sprogchoaching kan jeg hjælpe eleverne med at få øje på, hvad de selv kan gøre for at træne sproget udover undervisningen”. Her svarede hele 90,9 % af de adspurgte ’i høj grad’ eller ’i meget høj grad’, så det er altså en effekt, der virkelig kan spores.  

Styrket lærer-elev relation

En anden positiv effekt af sprogcoaching er, at det styrker lærer-elev relationen. Fordi sprogcoaching handler om at hjælpe eleven til at finde sin egen indre motivation, kan man som lærer ikke undgå at lære sin elev bedre at kende.

I stedet for som tidligere at have samtaler om, hvad en elev gør godt eller mindre godt, oplevede mange lærere, at de nu havde samtaler om, hvem eleven er, og hvad han eller hun godt kan lide.

På den måde kommer man som lærer simpelthen tættere på sine elever og lærer dem at kende på en helt anden måde.

Over 95 % af de adspurgte svarede ja til, at sprogcoaching havde styrket deres relation til eleverne. En af lærerne kaldte det en ’åbenbaring’ og en ’øjenåbner’, og en anden formulerede det sådan her:

”Man får en anden rolle som lærer. Man bliver mere tryg at gå til, og man bliver taget mere fat i, og der kommer mange flere interessespørgsmål. (…) Vi er jo nogen, der skal bedømme dem, og deri så ligger der en form for magtforhold og måske er det lidt at noget af det, der bliver nedbrudt eller opblødt lidt på en positiv måde.”
-    Berit, Skanderborg Gymnasium

Gladere og mere bevidste elever

Eleverne selv bliver meget mere bevidste om deres egen rolle i sproglæringen. Fulde 100 % af de lærere, der besvarede spørgeskemaet, svarede ja til, at de med sprogcoaching sætter gang i elevernes refleksion over egen læring. Og af det tal svarede 72,7 % ’i høj grad’ eller ’i meget høj grad’.

En af følgerne af denne øgede bevidsthed er, at fokus i nogen grad skifter fra slutresultatet – karakteren – til selve processen, nemlig sproglæringen. Det hele bliver mere overskueligt for eleverne – og giver dem mere motivation til at fortsætte. Mange lærere sagde, at deres elever simpelthen blev gladere.

En elev udtrykte det sådan: ”Det gør det lettere for mig at lære et nyt sprog og sætte realistiske mål.” 

En anden sagde: ”Jeg vil gerne fortsætte, fordi jeg føler jeg får noget ud af det, og jeg kan slappe af, imens jeg 'træner' med de forskellige øvelser.”

Teorien båret ud i praksis

En teori, vi havde, var, at sprogcoaching også kan hjælpe eleverne til at være mere villige til at lave de ’kedelige’ ting, der er en del af sproglæring. Det kræver en indsats at lære et sprog, og selvom du med sprogcoaching kan finde frem til sjove ting, du kan lide, og som kan hjælpe dig meget i din sproglæring – fx at se YouTube videoer på tysk om et emne, du interesserer dig for – er det ikke i sig selv nok til at blive rigtig god til tysk.

Vores teori var, at når en elev kan finde sine egne små ’øer’ af motivation (som fx YouTube-videoerne), og når de har en bedre forståelse af hele sproglæringsprocessen, så vil de også være mere motiverede for at gøre de ’kedelige’ ting, som fx tekstanalyse og grammatik.

Vi kan nu se, at metoden også har haft den effekt i praksis. Som en lærer udtrykte det:

”Jeg kan klart se en forskel på elevernes motivation, når de ligesom selv har fået lov til at finde frem til, hvad de egentlig synes. Og når de selv har fået lov til at lave noget, de har været motiverede for – så kan man som underviser fylde noget af det på, som man gerne vil lære dem. Så er det, som om de er relativt åbne og har været igennem noget, som de synes, der fungerede og var lidt sjovt og er så lidt mere lydhøre over for det næste, der skal ske.”
-    Janne, Horsens Gymnasium

Bruger resultaterne fremover

Kompetencecenteret le:v:el fortsætter løbende med at uddanne sprogcoaches – ikke bare i gymnasiet, men også i grundskolen og til voksenundervisning i Danmark og i udlandet. Resultaterne fra undersøgelsen tager vi naturligvis med os, og vi bruger dem til at forme vores fremtidige kurser, så endnu flere – elever såvel som lærere – kan få glæde af metoden.

I le:v:el skabte vi metoden på et stærkt teoretisk fundament og baseret på mange års erfaringer. Målingen viser, at den i stor grad har den forudsete effekt i praksis. Og at den også har positive effekter i flere andre aspekter, som vi ikke kunne forudse – ikke mindst i lærernes egen arbejdsglæde.

Som en af lærerne, der deltog i undersøgelsen, sagde:

”Den bedste del af mit job – det er sprogcoaching.”
-    Birgit, Bjerringbro Gymnasium


Effektmålingen er støttet med midler fra det Nationale Center for Fremmedsprog, NCFF.