Mexico City: fra aztekernes hovedstad til i dag - det spanske sprogs dag
Start | 14.03.2025 |
Lektioner | 3 |
Arrangement nr. | 3370-25 |
|
|
Sted | Borgergade 14, 1. Sal |
Pris | kr. 150 |
Engang hed det Tenochtitlán - nu hedder det Mexico City
Der, hvor Mexico City i dag ligger, lå aztekernes hovedstad engang. Byen hed Tenochtitlán, og den blev grundlagt den 13. marts 1325.
700 år senere, og efter utallige konflikter mellem områdets oprindelige folk, en spansk erobring, en uafhængighedskrig, en borgerkrig mellem konservative og liberale, en bonderevolution og en religiøs krig, står Mexico City i dag som en storby fyldt med historie, kultur, modernitet og meget mere.
Kom med til foredrag i anledning af byens 700-års jubilæum, hvor du hører meget mere om dens udvikling til den imponerende og tætbefolkede by, verden kender i dag. Du hører bl.a., hvordan Mexico City har udviklet sig gennem forskellige epoker og interne konflikter helt tilbage fra dens grundlæggelse som Tenochtitlán.
Teresa Alcacio, der selv kommer fra Mexico, holder foredrag om emnet. Bagefter får du mulighed for at stille spørgsmål om byens historie og dens aktuelle situation inden for forskellige områder - politisk, socialt, økonomisk, kulturelt og meget mere.
Alle - i og uden for Studieskolen - er velkomne.
Teresa Alcacio holder foredraget på letforståeligt spansk.
Det foregår:
fredag den 14. marts 16.00-18.30
Borgergade 12, lokale 127
Vi serverer et glas agua de horchata, en typisk mexicansk, alkoholfri drik lavet med ris og kondenseret mælk, og den velkendte guacamole med totopos (tortillachips), som er inkluderet i prisen.