Menu

A1.1 Fransk for begyndere (trin 1 af 4)

Start
mandag 11. november
Pris
kr. 1.705
Nedsat pris
kr. 1.504
Lektioner
27
Start 11.11.2024
Periode 11.11.2024 til 20.01.2025
Lektioner 27
Hold nr.: 2201-24
Underviser maîtrise de français langue étrangère Lise Soula
 
Sted Vognmagergade 8, 2. sal
Lokale V234
Tid man 17.30 - 20.00
Pris kr. 1.705
Nedsat pris kr. 1.504
Tid man 17.30 - 20.00

Få en fransk forsmag på det gode ophold i Frankrig
Et kursus for dig, der slet ikke kan fransk, men gerne vil lære lidt, før du næste gang skal til Frankrig eller et andet fransktalende land.
Vi lover, at din rejse bliver sjovere, når du kan en lille smule fransk. Franskmændene ved godt, at det er svært at tale fransk, og de bliver så glade, når man prøver at komme dem i møde på selv meget basalt fransk. Et bonjour eller et bonsoir kommer man langt med. På alle Studieskolens kurser er fokus altid at lære at tale sproget, så du hurtigt kan komme i kontakt med lokalbefolkningen.

Du får fra starten et godt ordforråd, som du kan bruge, når du skal


  • hilse på andre, alt efter om du er dus eller Des med ham eller hende, du taler med

  • præsentere dig selv og din ægtefælle, ven, kæreste eller chef. Herunder hvor gamle I er, hvad I laver, og hvor I kommer fra

  • bestille croissanter eller baguette hos bageren

  • fortælle, hvad du godt kan lide - fx at gå på stranden, læse eller dyrke sport



Du lærer også tallene og at bruge dem i konkrete sammenhænge. Blandt andet hvis du vil spørge, hvad klokken er, ligesom du lærer navnene på de forskellige ugedage.

Undskyld. Hvor finder jeg ??
Det at spørge om vej er en vigtig del af kurset. Dels fordi det er noget, du ofte får brug for, når du er på ferie. Dels fordi det er en nem måde at komme i kontakt med franskmændene. Og når du alligevel taler med en franskmand, kan det jo være oplagt at fortælle, hvorfor du gerne vil tale fransk. Så det lærer du også.
På Studieskolens franskkurser bliver du hurtigt god til fransk, fordi vi taler sproget så meget som muligt. Derfor er grammatikken noget af det eneste, vi nogle gange gennemgår på dansk. Her på begynderkurset lærer du udelukkende den nødvendige grammatik, der styrker dine samtaler. Særligt at bøje udsagnsord i nutid.
Udtale og ordforråd er noget af det vigtigste på begynderkurserne, og ofte er den karakteristiske franske melodi med til at løfte stemningen, så vi har det sjovt, mens vi taler fransk.
Netop for at du kan træne sproget mest muligt, bliver klasseundervisningen suppleret med gruppearbejde og opgaver, I skal løse to og to.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Lærebøger
Amical A1 Livre de l'élève. ISBN 9782090386028 (grundbog).
Amical A1 Cahier d'activités. ISBN 9782090386035 (øvebog).
Vi læser kapitel 1-8. Du kan købe bøgerne i Den Franske Bogcafé, denfranskebogcafe.dk. Her får Studieskolens kursister en rabat på 5% på bøger. Du skal købe bøgerne, inden undervisningen starter.
Underviseren uddeler 'Den lille nøgle til fransk grammatik', som er inkluderet i prisen.

Praktisk
Forberedelsestid: Du skal regne med cirka to timers forberedelse om ugen. Brug hellere 15 minutter hver dag end to timer aftenen før undervisningen.

Lise Soula

Lise er franskmand og er uddannet som underviser i fransk som fremmedsprog på Tours Universitet og Nottingham Universitet. Hun har undervist børn, unge og voksne i både England og Danmark.

Lises råd til dig, der lærer fransk:
”Lyt til fransk musik og syng med for at huske teksten!
Se franske film derhjemme og i biografen for at mærke kulturen, udvide dit ordforråd og forbedre udtalen! Grand Teatret og Cinemateket viser året rundt nye og gamle fransktalende film med undertekster på dansk.”

Vis mereVis mindre

A1.1 Fransk for begyndere (trin 1 af 4)

11. november - 20. januar

Tilmeld