Grønlandsk 2.2 for næsten begyndere - anden del
Start | 04.02.2025 |
Periode | 04.02.2025 til 10.06.2025 |
Lektioner | 36 |
Hold nr.: | 3507-25 |
Underviser |
mag.art.
Jørn Berglund Nielsen |
|
|
Sted | Vognmagergade 8, Stuen |
Lokale | V028 |
Tid |
tir 17.00 - 18.40 |
Pris | kr. 2.880 |
Nedsat pris | kr. 2.665 |
Tid |
tir 17.00 - 18.40 |
Tal mere flydende om dig selv og din hverdag
Grønlandsk 2.2 er anden del af to kurser på det letøvede niveau. Det er for dig, der allerede forstår og taler noget grønlandsk. Du har måske lært grønlandsk som fremmedsprog på Studieskolens Grønlandsk 2.1 eller på lignende niveau og kender til sætningsbygning med intransitive udsagnsord og nogle transitive dsagnsord samt basale hverdags udtryk. På dette hold lærer du at udtrykke mere komplekse sætninger, med fokus på 'da og fordi', altså kausale sammenhænge.
Du får udvidet dit ordforråd og dine kommunikative evner på grønlandsk. Med fokus transitive udsagnsord og fremsætte- og ledsagemåde.
Vi laver rollespil og taler om hverdagssituationer og temaer der er relevante for din hverdag - både privat og professionelt, fx i familien eller arbejdsmæssigt.
Vi har fokus på:
- du lærer flere komplekse tilhæng, så du kan sige, hvad du har behov for, ønsker eller har til hensigt at gøre
- du lærer at give udtryk for følelser, holdninger, klokke- og tidsbetegnelser
Vi arbejder med at opbygge ordforråd, så du lærer at tale og udtrykke dig mere selvstændigt, og blive lidt bedre til at forstå grønlandsk, føre samtaler og anvende lidt mere komplekse sætninger. Du får mulighed for at udvikle et samlet grammatisk overblik.
Du får en introduktion til de transitive verber. Mange af de grønlandske udsagnsord er transitive, komplekse udsagnsord, hvor både grundled og genstandsled udtrykkes i udsagnsordet. Når du lærer det, kan du bedre føre nuancerede samtaler eller læse tekster på grønlandsk.
Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Praktiske oplysninger
Dette kursus er for dig, der allerede kan lave lidt mere komplekse sætninger på grønlandsk med fokus på fremsættemåde, spørgemåde, ledsagermåde, participialmåde og da/fordi-måde samt flere tilhæng, der kan udtrykke tid eller afgrænse handlinger i tid.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.
Lærebøger:
Under udarbejdelse:
Grønlandsk Grammatik af Stig Bjørnum, ISBN 9788792554321 (forlaget Atuagkt)
28 Læsestykker i grønlansk af Christian Berthelsen ISBN 9788779756076 (Ilinniusiorfik).
Du kan fx købe bøgerne hos Det grønlandske hus i København på shop.sumut.dk.
Der er 10-16 kursister på holdet.