Menu

A1.3 Italiensk for dig, der kan lidt

Start
onsdag 23. april
Pris
kr. 1.665
Nedsat pris
kr. 1.505
Lektioner
27
Start 23.04.2025
Periode 23.04.2025 til 18.06.2025
Lektioner 27
Hold nr.: 4420-25
Underviser cand.mag. Enrico Tolotti
 
Sted Vognmagergade 8, Stuen
Lokale V028
Tid ons 17.30 - 20.00
Pris kr. 1.665
Nedsat pris kr. 1.505
Tid ons 17.30 - 20.00

Italiensk for dig, der vil tale mere
Kurset er for dig, der har fået smag for italiensk fx på vores A1.2 hold. Nu vil du gerne lære mere, for nu ved du, at du får bedre og sjovere ferier i Italien, når du kan tale deres sprog, også selvom det foreløbig kun er en lille smule.

Hverdagsliv i Italien
På kurset lærer du at kunne klare dig i forskellige hverdagssituationer, også selvom du besøger landet som turist. Du får et godt ordforråd, som du kan bruge i mange situationer, hvor du taler med italienere, fx når du skal:


  • bestille et værelse på hotel

  • stille spørgsmål og udføre korte interviews

  • tale om den italienske mad

  • fortælle om dig selv og din hverdag

  • fortælle, hvad du godt kan lide at lave i din fritid



Vi arbejder videre med den grundlæggende grammatik. Vi repeterer nutid og passato prossimo, og du lærer flere nyttige, uregelmæssige verber. Du lærer fx også at bøje de refleksive verber. Vi gennemgår grammatikken på dansk, men også på italiensk.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Materiale
Vi læser stk. 9-12 i lærebogen Passaparola 1, som du skal købe, før kurset begynder. Det kan du med fordel gøre på systime.dk. Vi anbefaler, at du vælger Tekstbog (ISBN 9788761696977). Du skal IKKE bruge øvebog eller iBog.
Vi supplerer bogen med mange andre materialer, som vi bruger til at øve samtale på italiensk.

Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.
Der er 13-20 kursister på holdet.

Enrico Tolotti

Enrico kommer fra en landsby i Bergamo-området, der hedder Martinengo. Hans største lidenskaber er sprogvidenskab, fremmedsprog og litteratur. Hans fascination startede, da han læste græsk og latin i gymnasiet, og blev yderligere næret af et cand.mag.-studium i skandinaviske sprog (med særligt fokus på dansk) og lingvistik. Lige nu fortsætter han studierne på Københavns Universitet.

Enrico elsker at læse gode ’sære historier’, gå en tur med hundene eller dyrke judo for at få afløb for stress og tanke ny energi.

Enrico anbefaler:

Sted: "Pesten i Bergamo er så godt som overstået. Så tag endelig og besøg byen (især den gamle by – Città Alta): gå en tur langs de venetianske murer (ved du, hvad Venedig egentlig har at gøre med Bergamo?) og far vild i det pragtfulde virvar af smalle, middelalderlige stræder."

Bøger: "Libro bianco af Piero Scanziani. For alle dem, der gik glip af retssagen mod Adam og Eva."

Mad: "Befinder man sig i Bergamo-området, så skal man altså smage casoncelli (casonsèi på dialekt), selvom de faktisk er ret populære i hele Lombardiet, hvor de laves ifølge forskellige opskrifter. I bund og grund er casoncelli en ret bestående af frisk pasta fyldt med en kødfars. De serveres med smeltet smør og revet lokalost ovenpå samt noget pancetta (tidligere kom man lidt lardo i i stedet for). Casoncelli har en hævdvunden plads i områdets kulinariske tradition: bare tænk, at de allerede nævnes i digterværket Baldus fra det 16. århundrede!"

Vis mereVis mindre

A1.3 Italiensk for dig, der kan lidt

23. april - 18. juni

Tilmeld