Menu

Persisk 1 - for begyndere

Start
torsdag 6. februar
Pris
kr. 2.940
Nedsat pris
kr. 2.725
Lektioner
36
Start 06.02.2025
Periode 06.02.2025 til 26.06.2025
Lektioner 36
Hold nr.: 3511-25
Underviser Hena Jassemian-Riahi
 
Sted Vognmagergade 8, 1. Sal
Lokale V111
Tid tor 19.15 - 20.55
Pris kr. 2.940
Nedsat pris kr. 2.725
Tid tor 19.15 - 20.55

Lær at tale persisk
Når du lærer persisk, kan du kommunikere med folk fra Iran, men også fra Afghanistan og Tadsjikistan.
Du lærer først det helt basale som at sige høfligt goddag og farvel, at spørge, hvordan det går, at spørge ind til navn, hvor nogen bor, og hvor de kommer fra. Dernæst tager vi stille og roligt hul på det persiske alfabet, så du lærer at læse og skrive det.

Derefter lærer du at tale om en masse forskellige ting, bl.a.:


  • tallene fra 1-100

  • klokken

  • at bestille mad og drikke på en restaurant

  • forskellen på formel og uformel tale

  • vejret, årstiderne og månedernes navne

  • at fortælle om familien

  • at stille spørgsmål



Hvordan foregår timerne?
Hver uge gennemgår vi lektionens emne ved at læse en enkel tekst og høre lytteøvelser. Vi arbejder også med simple skriveopgaver. Vi har selvfølgelig aktiviteter, hvor du øver dig i at tale persisk og udtale det rigtigt, både alene, to og to eller i grupper.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Undervisningsmateriale
Undervisningsmaterialet er et kompendium, som underviser har lavet til Studieskolens kursister. Det er inkluderet i kursusprisen og deles ud i klassen. Materialet er på "pinglish", dvs. at ordenes udtale også er skrevet med danske bogstaver, så du nemmere kan læse dem. Vi bruger også flashkort, filmklip, enkle digte eller børnehistorier, som hjælper dig med at øve fx bogstaverne, ordforråd, udtale og læsning.

Praktiske oplysninger
Kurset er for dig, der ikke kan noget persisk i forvejen. Hvis du kender det persiske alfabet fra et andet sprog, men ellers ikke kender noget til persisk, anbefaler vi, at du begynder på dette kursus.
På kurset møder du typisk folk, som rejser eller arbejder i Mellemøsten, folk med iransk familie eller ægtefælle, folk som interesserer sig for sprog, og folk som arbejder med iranere i Danmark.

Forberedelsestid: ca. 2 timer om ugen.
Der er 10-16 kursister på holdet.

Hena Jassemian-Riahi

Hena er uddannet folkeskolelærer i Danmark og har også en kandidat i uddannelsesantropologi og globalisering fra Aarhus Universitet.

Hun har selv været igennem vanskelige udfordringer mht. at lære et nyt og anderledes sprog. Hendes motivation for at lære dansk var, at sprog ikke kun er et kommunikationsmiddel, men også et vindue til en større verden af spændende viden om andre lande og kultur og dermed et nyt syn på verden. 

Hena elsker at undervise i persisk og fortæller, at ”persisk er et sprog, der er næsten lige så smukt som dets oprindelsesregion: unikt, poetisk og åbner døren til en af de mest karakteristiske mellemøstlige kulturer.

At lære persisk vil ikke blot forbedre dine rejser i den persisktalende verden og dens globale diaspora, men fordi persisk er forblevet uændret i århundreder, så kan du opleve verdensberømt persisk litteratur på det præcise sprog, det blev skrevet, uanset hvornår det er skrevet.”

Vis mereVis mindre

Persisk 1 - for begyndere

6. februar - 26. juni

Tilmeld