B1/B2 Grammatik brush-up - få helt styr på konjunktiv
Start | 18.06.2025 |
Periode | 18.06.2025 til 04.07.2025 |
Lektioner | 15 |
Hold nr.: | 4334-25 |
Underviser |
Master of Arts
Teresa Alcacio |
|
|
Sted | Borgergade 12, 1. Sal |
Lokale | 118 |
Tid |
ons 10.00 - 12.10 fre 10.00 - 12.10 |
Pris | kr. 1.495 |
Nedsat pris | kr. 1.405 |
Tid |
ons 10.00 - 12.10 fre 10.00 - 12.10 |
Få overblik over, hvornår du skal bruge konjunktiv
Kæmper du med konjunktiv på spansk? Du er ikke den eneste, og hjælpen er på vej - nemlig dette kursus!
Konjunktiv på spansk er underlig - og WEIRD
For mange, der lærer spansk, er konjunktiv underlig. Men den kan ikke undgås. Derfor går vi i dybden med den på dette kursus, så du forstår, hvorfor - og hvordan - den bruges.
Hvorfor siger man Quiero que vengas a mi fiesta, Es importante que tú aprendas el subjuntivo, Me gusta que hables español, Te pido que me escuches eller Dudo que el subjuntivo sea fácil?
På dette kursus arbejder vi med de 5 vigtigste kontekster, hvor der anvendes konjunktiv - og det er her, det engelske 'WEIRD' kan hjælpe som huskeregel. Konjunktiv anvendes nemlig til at beskrive ønsker (wishes), følelser (emotions), upersonlige udtryk (impersonal expressions), anmodninger (requests) og tvivl (doubt).
Vi gennemgår hver af de situationer, hvor de anvendes konjunktiv, og du lærer, hvorfor der anvendes konjunktiv.
Du får en masse praktiske eksempler, og vi laver sproglige øvelser, så du bliver god til at bruge konjunktiv i de forskellige situationer.
Arbejdsformer og -sprog
Undervisningen er en blanding af klasseundervisning, gruppe- og pararbejde.
Vi kommer så langt, vi kan, på spansk, og efter behov benytter vi dansk.
Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Praktiske oplysninger
Underviseren uddeler materialet, som er inkluderet i kursusprisen.
Kurset er for dig, der er begyndt at lære konjunktiv på B1-niveau, dig, der er på B2-niveau og har brug for at træne konjunktiv og for dig, der allerede har afsluttet B1- eller B2-niveau og gerne vil have helt styr på konjunktiv.
Der er 8-14 kursister på holdet.
Forberedelsestid ca. 2 timer.