A1.2 Tysk for næsten begyndere
Start | 04.02.2025 |
Periode | 04.02.2025 til 10.06.2025 |
Lektioner | 54 |
Hold nr.: | 3101-25 |
Underviser |
Master i fremmedsprogsdidaktik
Laila Breilø |
|
|
Sted | Borgergade 14, 1. Sal |
Lokale | 131 |
Tid |
tir 17.00 - 19.30 |
Pris | kr. 3.330 |
Nedsat pris | kr. 3.005 |
Tid |
tir 17.00 - 19.30 |
Til fest på tysk
Kurset begynder med en lille sejr. For det er et kursus for dig, der ikke er helt nybegynder i tysk, og vi kan derfor indlede kurset med at repetere det, du allerede kan. I takt med at du bliver mere trænet i løbet af dette kursus, kan du fortælle lidt mere detaljeret om de emner, der hører til på begynderkurset.
Men du lærer selvfølgelig også at tale om nye emner. Du lærer bl.a. at
- fortælle med flere nuancer om din bolig eller din by
- spørge om og give vejvisninger
- fortælle, hvad du drømmer om eller planlægger at lave
- forstå og give instruktioner og bede om hjælp
- beskrive folks udseende fx deres hårfarve, kropsbygning og tøj
- tale om kroppen, sygdom og sundhed
I en mere festlig afdeling ser vi på, hvad der typisk står i en invitation, og hvordan du siger tillykke med fødselsdagen. Du lærer lidt festlig smalltalk som skål, velbekomme eller at tale om vejret eller din ferie. Og du lærer at fortælle i førnutid og lidt i datid, hvad du har lavet i løbet af dagen. Fx at du har været på arbejde, lavet mad eller været på café.
På Studieskolen er fokus altid primært på, at du virkelig lærer at tale sproget og får styr på den tyske udtale. Derfor inddrager vi kun grammatikken i et mindre omfang, ligesom vi kun taler dansk, når det er absolut nødvendigt. For at du kommer til at tale mest muligt, arbejder du ofte i mindre grupper sammen med dine medkursister, så du kommer også til at lære dem godt at kende.
Timerne er afvekslende, og vi skifter mellem forskellige typer af aktiviteter og arbejder både samlet og i forskellige små og store grupper.
På det her niveau lærer du at bøje verberne i andre tider end nutid.
Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Praktiske oplysninger
Undervisningsmateriale: Momente A1.2 Kursbuch ISBN 9783192017919 og Momente A1.2 Arbeitsbuch ISBN 9783192117916 (Hueber Verlag). Vi beder dig anskaffe bøgerne, inden kurset starter. Du kan købe dem på academicbooks.dk.
Du kan godt deltage på kurset, selvom du ikke taler dansk. Undervisningen foregår så vidt muligt på tysk, men hvis det tyske slipper op, taler vi dansk eller engelsk.
Forberedelsestid: ca. 2 timer om ugen.
Der er 13-20 kursister på holdet.