Du kan ikke sige ’dansk kultur’ uden også at sige ’biblioteker’!
Helt tilbage i 1885 fik vi de første biblioteker for offentligheden. I København kunne man besøge 6 kredsbiblioteker og 2 læsestuer. Og den statslige støtte til bibliotekerne voksede i slutningen af 1800-tallet. Der blev afsat 10.000 kr. til bibliotekerne på finansloven i 1890 – 91. Det var mange penge dengang!
Siden da er det bare blevet bedre og bedre.
I Danmark har vi 245 folkebiblioteker. Det er biblioteker, hvor ganske almindelige mennesker som du og jeg kan gå ind og låne bøger. Helt gratis. Men selvfølgelig kun, hvis du afleverer dem til tiden. Ellers vanker der bøder!
Bibliotekerne er finansieret af staten. Og det er Kulturministeriet, der bestemmer over bibliotekerne. Og det er DBC (Dansk Biblioteks Central), som står for den daglige drift. Ud over de almindelige biblioteker har vi 6 Centralbiblioteker. Deres job er at yde støtte til de almindelige folkebiblioteker. De yder også støtte til de 350 Forskningsbiblioteker, som besøges flittigt af forskere og studerende.
Bibliotekerne er ofte samlet med andre tilbud som fx Kulturhuse eller Borgerservice, der løser en lang række opgaver, der knytter sig til de behov, man har som borger i Danmark. De udsteder fx pas og kørekort.
Folkebibliotekerne er både for børn og voksne, og de nøjes ikke med at låne bøger ud. De tilbyder også åbne aktiviteter, som du kan deltage i. Formålet er at bidrage til dannelse, kultur og fællesskab i det danske samfund. Bibliotekerne udvikler hele tiden spændende nye aktiviteter for at følge med tiden. Det kan fx være halloween-krea eller Harry Potter-konkurrencer.
De mest klassiske eksempler på aktiviteter vil ofte være:
- Udstillinger
- Bogsalg af gamle bøger
- Morgensang
- Højtlæsning
- Forfatteraften
- Skriveworkshop
På det digitale område har bibliotekerne også en række spændende tilbud. Du kan låne bøgerne digitalt som e-bøger og læse dem direkte på din telefon. Så slipper du for at gå ned og hente en fysisk bog, hvis du vil hygge dig med ny spændende litteratur en dag, hvor regnen pisker ned.
Eller du kan låne og streame film via bibliotekernes filmportal, som hedder Filmstriben. Her kan du blandt andet se Helen Mirren som den engelske dronning i ’The Queen’. Eller du kan se den franske instruktør Jean-Jacques Annaud’s film ’Bjørnen’. Du kan også opleve spændende film om dansk kultur. Prøv fx at se filmen om de berømte skagensmalere Marie og P.S. Krøyer, som står bag nogle af de mest kendte danske kunstværker på lærred. Filmen hedder ’Marie Krøyer’ og handler om parrets liv, som var perfekt på overfladen – men fyldt med problemer bag facaden.
Bibliotekerne udgiver også podcasts og har udviklet en række apps, som du kan hente ned på din telefon for at bruge deres tjenester.
På nogle biblioteker kan du låne bøger uden for normal åbningstid, hvis du fx har sent fri fra arbejde. Det kræver bare, at du scanner dit lånerkort ved indgangsdøren. Når du kommer ind, kan du låne eller aflevere bøger i en selvbetjeningsautomat. Ikke sært at de danske folkebiblioteker er populære. Alene i København får bibliotekerne 4 millioner besøg om året!
Og bibliotekerne er for alle. Læsning og dannelse kender ingen grænser. Derfor findes der også patientbiblioteker på nogle sygehuse. Og der er biblioteker i nogle fængsler.
Hvis du vælger at bo i Danmark og gerne vil ’slå rødder’ eller blive en del af dansk kultur, så er biblioteket et godt sted at starte.
